Fiskere rystede over nye regler

Nye regler fra EU er umulige at leve med og sætter fiskernes fremtid på spil, mener formanden for Grenaa Fiskeriforening.

Fiskerne i Grenaa og andre danske havne er rystede over nye regler fra EU. Reglerne er stærkt bureaukratiske og nærmest umulige at leve med i praksis, mener Leif Hansen, formand for Grenaa Fiskeriforening. Han frygter, at de nye regler vil tvinge fiskere ud af erhvervet og i værste fald være årsag til personlige konkurser.

De nye regler betyder ifølge Leif Hansen blandt andet, at:

Fiskerne skal her i februar lægge en præcis plan for deres fiskeri hele resten af året.
Ved brug af store netmasker, der lader små fisk slippe fri, tvinges fiskerne til færre dage på havet, end hvis de bruger små masker som fanger alle fisk - også yngel.
Fiskerne skal via telefon advisere fiskerikontrollen fire timer før de losser fangsten - også selv om de måske fisker kun en halv times sejlads fra hjemhavnen.

Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.