Fiskere protesterer mod havmøller
De bedste fiskepladser i Kattegat vil blive ødelagt af de møller, som Energistyrelsen vil stille op, mener Bønnerup-fiskere.
Fiskerne i Bønderup protesterer kraftigt imod Energistyrelsens planer om at placere to store havvindmølleparker et sted mellem Fornæs og Anholt.
- Med den foreslåede placering ser det ud til, at man vil slå de sidste fiskere ihjel, siger formanden for Bønnerup Fiskeriforening, Emil Jensen, til Århus Stiftstidende.
Sammen med andre repræsentanter for østjyske fiskere har har i et brev til Energistyrelsen skrevet:
"Vi må på det kraftigste modgå, at de møller, der er tænkt placeret mellem Fornæs og Anholt, kommer til etablering. De vil være så stor en hindring for fiskeriet i fremtiden, at en økonomisk kompensation på ingen måde kan retfærdiggøre, at fiskeriet købes ud. Området er af vital betydning for fiskerne. Det er en af de bedste fiskepladser, især for de mindre fiskere".
Ifølge Århus Stiftstidende vil hver af de to planlagte havmølleparker brede sig over 44 kvadratkilometer.