Fisker forventer intens kamp

Randers FCs Kasper Fisker tror, at der bliver god tænding mellem Randers FC og Hobro, når holdene mødes torsdag aften

Foto: Fotogruppen Objektiv

Torsdag aften tager Randers FC imod naboerne fra Hobro i Superligaen.

Her har kronjyderne muligheden for at lave et hattrick, hvis det lykkes for Randers FC at vinde den tredje kamp i sæsonen mod Hobro.

Kasper Fisker er tilbage i Randers FC-truppen efter to dages karantæne, efter han blev udvist i opgøret mod FC Midtjylland.

- Det har været, som det altid er, pisseirriterende. Det er der ingen tvivl om. Jeg har rigtig gerne villet ind og spille og bidrage til at holde fast i vores topplacering. Men vi har fået fire point, og det er jeg trods alt glad for, selvom jeg ikke har været med, siger midtbanespilleren til Randers FC TV.

Se: DBU med hjælp til Randers

Kasper Fisker har skiftede til Randers FC fra netop Hobro, og han håber derfor, at håneretten tilfalder ham.

- Jeg vil gøre alt for, at vi vinder, så det er mig, der har håneretten. Det betyder meget for mig, siger Kasper Fisker.

Han tror, at kampen torsdag aften bliver en intens affære.

- Vi vil rigtig gerne vinde den kamp, for vi føler ikke, at vi blev behandlet særlig godt oppe i Hobro, og jeg tror heller ikke, at deres spillere føler, at de blev behandlet særlig godt, så der er lidt tænding mellem de to hold, og det tror jeg, at vi får at se i kampen, siger Kasper Fisker, der fortæller, at det er med til at motiverer spillerne i Randers FC, at de kæmper med om bronzemedaljerne og har udsigt til at skulle ud og spille europæisk i næste sæson.

Kampen mellem Randers FC og Hobro spilles på AutoC Park Randers i aften, torsdag, klokken 18.00