Fiskehandler hædret med pris
Danmarks ældste fiskehandler udnævnt som Gazelle-virksomhed
Trods krisetider går det godt for Danmarks ældste fiskehandel, den mere end 100-årige P. Clausens Fiskehandel på Aarhus Havn.
I løbet af de seneste fire år har fiskehandlen haft en vækst på 114 procent, hvilket blandt andet er blevet bemærket af dagbladet Børsen.
På grund af fremgangen har avisen netop kåret P. Clausens Fiskehandel som en såkaldt Gazelle-virksomhed.
- Jeg troede først, at det var en joke. Jeg havde ikke forventet, at min lille butik kunne vinde en sådan pris, siger fiskehandler Søren Clausen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Øverst i denne artikel kan du se et tv-indslag om den overraskende pris til P. Clausens Fiskehandel.
Se desuden listen over samtlige Gazelle-virksomheder i Region Midtjylland i 2011 ved at klikke i boksen til højre i denne artikel.