Fisk med plastik i maven gør stort indtryk

For eleverne på Interskolen i Aarhus var det en øjenåbner at studere indholdet af fisk fra Aarhus Havn

02:11

VIDEO: Her kan du se mere om drengene fra Interskolen og projektet Hovedet i Havet.

Det plastik, vi smider i naturen, ender blandt andet i maverne på fisk i Aarhus Havn.

Plastikforurening af havet er en af verdens største miljømæssige udfordringer, og det gjorde stort indtryk på en flok skoleelever fra Aarhus, da de i dag fik problemet at se med egne øjne.

Læs også 57.000 børn og unge undersøger plastik i naturen

- Jeg troede ikke, at der ville være så meget i fisken, siger Nathaniel Long fra 6. klasse på Interskolen i Aarhus.

Drengene fra Interskolen i Aarhus er ved at studere fiskens indvolde.

Gennem et mikroskop kan han og klassekammeraterne se, hvordan fisk fra Aarhus Havn har plastik i maven.

- Mikroplast ligner lidt tråde, sorte sytråde, siger Nathaniel Long.

Føler, man har lidt skyld i det

Og drengene her bryder sig ikke om det.

- Når man tænker over, at det er plastik, som vi har smidt ud i havet, så føler man, at man lidt er skyld i det på en eller anden måde, siger Tristan Borchorst fra 6. klasse på Interskolen.

Læs også Første af sin slags: Ny genbrugsbutik sælger også byggematerialer

Det er ikke drengene men mennesker generelt, der har smidt den plastik i havet eller andre steder i naturen.

- Hvis der kommer mere plastik i vandet, så spiser fiskene jo bare mere, siger Nathaniel Long.

Fisken studeres nøje, og dagen har gjort et stort indtryk på skoleeleverne.

Skal skabe forståelse

Og det problem forsøger projektet Hovedet i Havet at sætte fokus på.

- Vi håber først og fremmest, at eleverne får en større forståelse for, hvad det er, der foregår ude under den her blanke overflade. Selvom vi ikke kan se meget af det plastik, der ligger og flyder rundt derude, kan det altså godt have nogle effekter og en betydning for det liv, der er ude under overfladen, siger Signe Brokjær, ledende projektkoordinator på Hovedet i Havet.

Læs også Ekspertens bedste råd: Sådan gør du din have mere klimavenlig

57.000 med i Masseeksperiment

Undervisningen på Dokk1 på Aarhus Havn er en del af det samme projekt som, som i dag sendte en anden gruppe skoleelever ud i skoven i Horsens. Det hedder Masseeksperimentet og går ud på at skoleelever fra hele landet skal samle plastik i naturen.

Og det er positivt, at eleverne fra Østerhåbskolen ikke fandt så man affald som forventet 

Læs også 820 skolebørn planter skov: - Grønne børn bliver grønne voksne

- Selvom vi ikke har fundet ret meget, er det fedt at vide, at vi er med til at gøre noget, siger Cecilie Nielsen fra 9. klasse på Østerhåbskolen.

Efter indsamlingen skal eleverne registrere, hvad de har fundet, og hvor de har fundet det henne.

Eleverne fra Østerhåbskolen er ved at kortlægge det affald, de fandt i naturen mandag.

Resultaterne her fra skoven i Horsens og fra resten af landet skal bruges til at finde bedre løsninger på det store problem med plastik i naturen.

Fiskene gør stort indtryk

- Det er jo sådan noget dommedags-biologi, og det er noget det, vi gerne vil prøve at ændre lidt på, så når de kommer her, kan de høre, at vi også godt kan gøre noget ved det, og at de kan være med til at løse problematikken, siger Signe Brokjær fra projektet Hovedet i Havet.

Læs også Biologens opsang: Lad de gamle træer stå

For skoleeleverne fra Aarhus har dagen med fiskene gjort et stort indtryk.

- Jeg vil nok prøve at gøre det bedre i fremtiden, end jeg har gjort før, siger Tristan Borchorst.

Og de tre drenge er enige, man kommer ikke til at se dem smide affald i naturen igen.

Ifølge folkene bag Masseeksperimentet er det den største kortlægning af plastik i naturen nogensinde. I alt ventes 57.000 børn og unge at deltage i årets store Masseeksperiment.