Fischer: Meget ærgerligt
Skuffelse i Randers-lejren efter sen Brøndby-udligning
Randers FC og Brøndby spillede søndag 1-1 på AutoC Park i Randers, hvor hjemmeholdet skulle forsøge at holde liv i drømmen om bronzemedaljer.
Men dagens resultatet betyder, at kronjyderne nu ikke længere kan nå at indhente Brøndby IF, som derfor har sikret sig bronzemedaljerne i Superligaen.
Alexander Fischer bragte hjemmeholdet i front i første halvleg, men i kampens overtid scorede Brøndbys Riza Durmisi direkte på frispark og udlignede.
Se: Ingen medaljer til Randers FC
- Det er utrolig ærgerligt at smide sejren så sent i kampen, siger Alexander Fischer.
Og Christian Keller er enig.
- Vi har dem (Brøndby IF, red.) nede i sækken, men i dag skuffede vi de mange tilskuere, der var mødt op, siger Christian Keller.
Dog kan Randers-spillerne glæde sig over, at klubben har sikret sig europæisk fodbold næste sæson, da fjerdepladsen er i hus.
- Ja, det kan vi. Når vi er kommet os over skuffelsen i dag, så synes jeg, det er stort for spillerne og klubben, at vi skal ud i Europa, siger Alexander Fischer.
I videoen øverst på siden kan du se interview med Alexander Fischer og Christian Keller.