Firmaer får motorvejspenge
Alle motorvejsberørte virksomheder i Silkeborg har fået tilbudt en hurtig ekspropriationsforretning.
Omkring 25 virksomheder i Silkeborg skal væk pga. den nye motorvej og de har på forhånd
fået tilbud om penge for deres grund.
På den måde kan virksomhederne hurtigere overskue deres økonomi og planlægge fremtiden et andet sted, skriver Midtjyllands Avis.
Men indtil videre har kun fire virksomheder meldt positivt tilbage.
- Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er flere virksomheder, som kan være interesserede, men da anlægsloven for Kombi-linjen først blev vedtaget i slutningen af april, skal nogle virksomheder måske bruge en måned eller to mere på at undersøge sagen nærmere, for det er en stor beslutning, der skal træffes, siger Svend Kold Johansen, leder af ekspropriationsafdelingen i Vejdirektoratet, Skanderborg til Midtjyllands Avis.