Firma vil redde kosovo-albaner
En virksomhed i Silkeborg vil redde en kosovo-albansk flygtning fra at blive vist ud af landet.
Der er hjælp på vej til den kosovo-albanske flygtning Nexhmedim Gashi, der er blevet udvist af Danmark.
Efter at TV 2 / ØSTJYLLAND i går fortalte historien udvisningen af Nexhmedim Gashi, er han blevet tilbudt fast arbejde på virksomheden Kaj's Pølser i Silkeborg. Firmaet håber på den måde at kunne forhindre, at den kosovo-albanske slagter skal forlade landet.
Nexhmedim Gashi arbejdede som slagter på Danish Crowns slagteri i Ebeltoft, men da virksomheden flyttede produktionen til Horsens, var det ikke muligt at flytte Gashi med. Hans arbejdstilladelse afhang nemlig af, at hans job lå i Århus Amt, og da der ifølge Arbejdsmarkedsrådet er nok dansk arbejdskraft i Vejle Amt, kunne han ikke få en ny tilladelse.
Ved at tilbyde Nexhmedim Gashi et job i opskæringsafdelingen hos Kaj's Pølser håber fabrikschef Brian Pedersen dog, at han får lov til at blive i landet:
- Da jeg så udsendelsen i går tænkte jeg,
at det var grotesk, at vi kunne finde på at
behandle en mand sådan, siger Brian Ped-
ersen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen
i dagens udsendelser.