Firma tilbagekalder musli: Risiko for glasskår i maden

Virksomheden Midsona fra Mariager nord for Randers har været nødt til at trække et parti musli tilbage

Det er musli af dette mærke, der tilbagekaldes. Foto: Fødevarestyrelsen

Glasskår i muslien!

Det lyder ikke umiddelbart som nogen fed oplevelse, og da der er risiko for det i et parti musli fra Mariager-virksomheden Midsona, bliver varen nu kaldt tilbage.

Der er tale om muslien 'Urtekram økologisk Muesli Crunchy aronia'.

Muslien er solgt i dagligvarebutikker og helseforretninger over hele landet. Det konkrete parti er produceret den 23. november 2016 og har udløbsdato den 23. november i år.

Læs også Fare for salmonella: Tvivlsom færdigret kaldes tilbage

- Kassér produktet eller levér det tilbage til butikken, hvor det er købt, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Glasstykker kan have ret fatale følger, hvis de indtages.

- De kan forårsage skader på tænder, i mundhule og mave-tarmkanalen ved indtagelse, oplyser Fødevarestyrelsen. 

Produktet har stregkoden '5765228126844'.