Fire unge anholdt efter indbrud
Fire unge gerningsmænd forsøgte at bryde ind i en institution i Aarhus
31. aug 2015, kl. 13:09
Mere end 30 dage gammel
To på 18, en på 19 og en på 20 år er blevet anholdt, sigtet for et indbrudsforsøg i en institution på Bodøvej i Aarhus Nord.
Alle fire er mænd.
De fire forsøgte at bryde et vindue til institutionen op, men politiet blev tilkaldt og nåede frem, mens mændene stadig var i fuld sving.
Her forsøgte de at tage flugten, men det lykkedes politiet at løbe dem alle fire op og arrestere dem.
De er alle løsladt efter endt afhøring, oplyser Østjyllands Politi.