Fire spillere ude før lokalbrag
AC Horsens slås med skader
5. maj 2012, kl. 18:07
Mere end 30 dage gammel
AC Horsens må undvære flere nøglespillere i søndagens udekamp mod lokalrivalerne fra Silkeborg IF.
Horsens havde ellers armene oppe, da de tidligere på ugen vandt deres største sejr i Superligaen nogensinde. Opgøret mod SønderjyskE blev vundet 5-0.
I søndagens kamp mod Silkeborg må østjyderne undvære de skadede Ken Fagerberg, Kenan Hajdarevic, Jeppe Mehl og Johan Absalonsen.
- Vi er lidt udfordret på grund af skaderne, men kampen mod SønderjyskE var et meget godt bevis på, at vi havde noget at skyde med. De unge indskiftere leverede en god præstation og bidrog med friskhed, siger cheftræner Johnny Mølby til klubbens hjemmeside.