Fire partier bag borgmesteren

Flertallet til skoleforhandlinger er på plads

01:52

1 af 2

Venstre, Socialdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti, der tilsammen har flertallet i byrådet i Randers, vil nu stå sammen om de kommende forandringer på skoleområdet. Det blev det foreløbige resultat af et marathonmøde på rådhuset i går.

De øvrige fire partier i byrådet - SF, De Radikale, Beboerlisten og Velfærdslisten - var ikke inviteret med til mødet i går. De har i stedet holdt særskilte møder med borgmesteren.

Kommunens 24 skoler er lige nu i politikernes søgelys, fordi mange af dem er nedslidte, og samtidig falder antallet af elever. Derfor arbejder politikerne på at hæve antallet af elever fra 21 til 24 i gennemsnit i hver klasse og formentlig samtidig lukke en række skoler.

Se: Skoler truet af lukning

Borgmesteren var i dag tilfreds med, at der var fundet et flertal til de kommende forhandlinger.

- Der er vilje fra fire partier til at tage et stort ansvar for fremtidens folkeskole, siger borgmester Claus Omann Jensen (V) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Næste møde for de fire partier er 4. april.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.