Fire mænd anholdt i stor hælerisag
Århus politi har sigtet fire unge mænd først i tyverne for mange indbrudstyverier og hælerier
9. mar 2007, kl. 09:57
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi i Århus fremstiller i formiddag for lukkede døre fire mænd, som alle er først i tyverne.
De fire mænd blev anholdt i Århus og er sigtet for mange indbrudstyverier og hælerier. I samme sag, der handler og tyverier og hælerier af designermøbler er tre personer på 33, 34 og 35 år i forvejen fængslet. De blev anholdt den 25 og 26 februar i år.
Retsmødet i Århus bliver lukket, når sigtelserne mod de fire mænd er læst højt.