Fire kom til skade ved uheld i høj fart på E45 nær Tilst

Fire mennesker kom til skade ved uheldet på E45 i Tilst tirsdag aften

Foto: Google Maps

1 af 2

Aftentrafikken på E45 mellem afkørsel Aarhus Nord og Tilst i sydgående retning var tirsdag aften under voldsomt pres, efter at tre biler var kørt sammen.

Nu ligger det fast, hvad der gik galt i forbindelse med uheldet.

En 22-årig mand kom kørende i en varebil i højre vognbane med 140-150 kilometer i timen, mens hans kæreste sad på passagersædet. 

Læs også Større uheld på motorvej ved Tilst: En person fastklemt

Kæresten tabte noget ned i bunden af bilen og lyste efter det med sin telefon. Det distraherede den 22-årige fører af bilen, der også kiggede mod bilens bund og ikke opdagede, at han drejede over mod venstre vognbane.

Her kørte han op bag en 60-årig kvindelig bilist, hvis bil blev slynget over i rabatten, oplyser Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den 22-åriges varebil holdt stille uden lys på midt på motorvejen umiddelbart efter uheldet og blev derfor påkørt af en tredje part, en 60-årig mand. 

Læs også Flere uheld skabte kø på motorvej: Ingen kom til skade

Den 60-årige kvinde slog hovedet og den 60-årige mand brækkede sandsynligvis den ene fod, mens parret i varevognen måtte undersøges på skadestuen.

Ingen af personerne er i livsfare.