Fire-årig afhørt om overgreb i børnehave

Onsdag afgav en fire årig pige forklaring pr. video om et formodet overgreb i institutionen Hurlumhejhuset i Lystrup.

I sidste uge rullede en endnu sag om et muligt pædofilt overgreb. En tidligere ansat på institutionen Hurlumhejhuset i Lystrup skulle have udsat en fire årig pige for anden kønslig omgang end sex.

Den 39-årige tidligere pædagog-medhjælper nægter sig skyldig, men den fire-åriges første forklaring var så detaljeret, at politiet har valgt at opretholde sigtelsen.

Onsdag blev pigen så afhørt igen via video om det mulige sexovergreb, og foran forsvarer, anklager, dommer og professionelle gentog pigen sin forklaring. Videooptagelsen vil senere blive brugt i en eventuel retssag.

Vicepolitiinspektør Jørgen Munk bekræfter over for Århus Stiftstidende, at sigtelsten står. Men han vil ikke kommentere på, om der er kommet flere konkrete anmeldelser fra forældre i Hurlumhejhuset.