Finn Tugwell tabte DM-finale
Bordtennisspilleren Finn Tugwell fra Randers Freja tabte DM-finalen til Martin Konrad.
Den garvede bordtennisspiller Finn Tugwell måtte se sig besejret, da Martin Monrad vandt DM-finalen i herresingle i Hillerød søndag eftermiddag.
Det blev en tæt kamp, som dog vandt med overbevisende 4-0 i sæt. Opgøret var et klassisk møde mellem Martin Monrad fra Vedbæk og Finn Tugwell fra Randers Freja, der har været i finalen de sidste fem år i træk.
Det er sjette gang, at de to spillere mødes i finalerne til et DM. Monrad har vundet fire gange, mens Tugwell kun har vundet to opgør. Men Tugwell har vundet de sidste to gange, at de to herrer mødtes, nemlig i 2004 og 2005.
Landstræner Peter Sartz benyttede finaledagen til at udtage de seks bordtennisspillere, der skal forsvare sidste års EM-guldmedaljer for hold, når danskerne drager til EM i Beograd den 25. marts.
De seks spillere er Michael Maze, Martin Monrad, Finn Tugwell, Kasper Sternberg Sjelle, Allan Bentsen og Mikkel Hindersson. /ritzau/