Finn Nørbygaard bliver terapeut
Den kendte entertainer åbner psykoterapeutisk klinik i Århus.
2. nov 2005, kl. 13:11
Mere end 30 dage gammel
Entertaineren Finn Nørbygård åbner 1. december sin egen psykoterapeutiske klinik i Studsgade i hjertet af Århus, hvor han også har sin privatadresse. Det skriver Århus Stiftstidende.
Den kendte entertainer har de seneste tre år uddannet sig til individuel terapeut inden for samtaleterapi.
- Jeg gør det her af én eneste grund. De fleste går et eller andet sted i terapi af nød, fordi de har mistet glæden ved livet, og jeg er selv fortsat i egenterapi på 15. år. Nu kan jeg hjælpe mine klienter, og det kan du ikke med mindre du har arbejdet med dig selv, siger han til avisen.