Fingrene kunne ikke mere: Nedslidte Ole på 49 tog tilbage i skole

Ole Jensens krop kunne ikke holde til livet som slagter. Derfor uddanner han sig nu til VVS- og energispecialist.

02:21

VIDEO: Ole Jensen er en lykkelig lærling.

Ole Jensen tabte kniven ud ad hånden, de sidste dage han stod på slagteriet. Mange år med ensformigt arbejde betød nemlig, at han fik sovende fingre.

- Det ensformige arbejde betød, at jeg fik karpaltunnelsyndrom. Blodtilførslen til nerverne blev mindre til sidst. Jeg var derfor på vej til at få nerveskader, forklarer han.

Læs også Silkeborg får flere med psykiske lidelser i job

Derfor tog den mangeårige slagter en drastisk beslutning. Det skulle være slut med at stå og skære kød.

Han har mange år i sig endnu.

Kaj Dan Andersen, VVS-installatør hos Auning Blikkenslager

I stedet skulle der ske noget helt nyt.

Han ville være VVS- og energispecialist.

Skulle have skiftet for længe siden

Omkring jul fik 49-årige Ole Jensen sit svendebrev, og hvis alt går efter planen, kan han i starten af april kalde sig VVS- og energispecialist.

- Jeg skulle have skiftet branche for mange år siden, siger Ole Jensen og fortsætter.

Ole Jensen har arbejdet på slagteri i 20 år.

- Jeg føler, at der er fremtid i det her. Slagteribranchen var været under afvikling i 20 år, men nu har jeg en formodning om, at jeg er et sted, hvor jeg kan blive i resten af min arbejdstid.

Kan give højere løn

Brancheskiftet kunne blandt andet lade sig gøre, fordi arbejdsgiveren Auning Blikkenslager ingenting har imod at tage voksenlærlinge ind.

Læs også Fem afrikanske VM-atleter forsvundet i Aarhus

- Der var ikke nogen betænkeligheder ved at tage Ole ind. Han har mange år i sig endnu, og vi skal alle blive ved at arbejde længe, siger Kaj Dan Andersen, der er VVS-installatør hos Auning Blikkenslager.

Og det er altså slet ikke så usædvanligt med voksne lærlinge, forklarer Daniel Isak Dallerup, der er afdelingsformand i Dansk Metal Østjylland.

02:38

VIDEO: Her kan du høre, hvad Daniel Isak Dallerup siger om de mange voksenlærlinge i Dansk Metal Østjylland.

Luk video

- Det er ikke noget, folk skal være bange for at gøre. Selvfølgelig kan det betyde, at du skal gå ned i løn i en periode, men efterfølgende kan det kaste et job af sig, der måske giver en højere løn og en højere jobsikkerhed, siger han.

Dansk Metal Østjylland har lige nu 66 medlemmer, der kategoriseres som voksenlærlinge.