Find din hund via SMS

Firma sender GPS for hunde på markedet. Det betyder, at du hurtigt kan finde din hund, hvis den bliver væk.

Den er ikke større end en tændstikæske og vejer kun 50 gram, men alligevel kan den finde familiens bedste ven Fido, hvis den bliver væk. Via en SMS og MMS får du nemlig nøjagtig besked om hvor Fido har forvildet sig hen.

Det er det århusianske firma Orbiloc som i dag sender Petlink GPS tracker i handlen på det danske marked.

- Indtil videre er det kun muligt at købe Petlink GPS tracker i vores webshop, men vi håber allerede i næste uge at have de første forhandleraftaler på plads, fortæller Anette Kristensen fra Orbiloc.

Petlink fungerer på den måde, at du, når du har brug for at vide hvor din hund befinder sig, sender en SMS, hvorefter du vil modtage en SMS eller MMS med hunden position. SMS?en indeholder en adresse og et koordinatsæt på hundens position og MMS?en et kort med 3 niveauer, hvor der zoomes ind på hundens position og en adresse og et koordinatsæt.

<b>Se hvordan den teknologi virker i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 19.30.</b>