Finaleplads til arkitekt-studerende

To studerende på arkitektskolen i Århus fik fornem fjerdeplads i international konkurrence.

To studerende valgte at se stort på titlen som studerende og tilmeldte sig en af historiens mest omfattende konkurrencer for arkitekter.

Konkurrencen gik ud på at lave et forslag til en udvidelse af stadsbiblioteket i Stockholm. Det gik så godt, at de ud af 1.775 deltagere fra 68 lande fik en fjerdeplads og 300.000 kroner ud af anstrengelserne.

Vinderen blev en tysk kvinde, der i mange år har arbejdet som installationskunstner og lærer ved ­Bauhaus Universitetet i Weimar.

De to studerende er ifølge Århus Stiftstidende nu tilbage på skolebænken, hvor de efter planen er færdige med studiet til januar.