Filmfestival med eventyrer og vovehalse
Danish Adventure Film Festival i Aarhus
I år fejrer Danish Adventure Film Festival 20 års jubilæum, og i denne weekend kan den opleves i Aarhus.
Det sker i biografen Øst for Paradis i Aarhus samt i København, hvor man kan se omkring 30 forskellige dokumentarfilm.
Filmene handler om eventyrer og vovehalse. Folk, der dyrker ekstremsport, og vil gøre alt for at nå helt til tops.
- Det er noget, man ser i tiden, at folk har en meget større interesse for eventyr og adventure, at komme ud at rejse, opleve verden og prøve grænser af, siger Sofie Hvitved, der er arrangør af Danish Adventure Film Festival.
Elever prøvede kræfter med en duatlon
Festival med vokseværk
Festivalen begyndte som en hobby for en lille gruppe bjergbestigere, men den er siden vokset år for år med flere film, flere sportsgrene og et langt større publikum.
De fleste film, der bliver vist i biograferne under festivalen, er udenlandske, men der er også danske iblandt som for eksempel Den Perfekte Mand
Festivalen varer til og med i dag, søndag.
Du kan se mere om festivalen i tv-indslaget øverst på siden.