Filmbyen søger talenter

En talentfabrik åbner snart i Filmby Aarhus

Genrefoto

I maj åbner en såkaldt Talentfabrik i Filmby Aarhus, så jagten på talenterne er gået i gang.

Talentfabrikken har til formål at hjælpe unge med talent for alt inden for film, lyd, spil eller andet medierelateret med at bryde igennem i film- og mediebranchen.

- Vi laver et sted for byens talenter, hvor de kan udvikle både talent og forretning med professionel sparring. Vi er åbne, men stiller krav. Til gengæld får de unge en hel unik mulighed for seriøst at kickstarte en professionel karriere, skriver filmbychef Carsten Holst.

Onsdag den 9. maj kan potentielle talenter komme til infomøde i Filmby Aarhus.