Kom med på optagelse: Film om gidseldrama bliver indspillet i Østjylland

I 398 dage blev Daniel Rye fra Aarhus holdt som gidsel af Islamisk Stat. Det bliver der lavet en spillefilm om

04:42

VIDEO: Daniel Rye blev i 2013 taget som gidsel af Islamisk Stat. Her blev han holdt til fange i 398 dage. Han blev først frigivet, da familien betalte 15 millioner kroner i løsesum.

Fotografen, Daniel Rye, blev i 2013 taget som gidsel af Islamisk Stat i Syrien. Gidseltagningen varede i 398 dage. 

Det bliver der lavet en spillefilm om. Den bliver blandt andet produceret af det aarhusianske filmselskab Deluca Film.

Filmen hedder ’Ser du månen, Daniel’.

Daniel Rye er fra Give, men bor nu i Aarhus. Foto: Nils Meilvang Ritzau Scanpix

Familie beder om hjælp

I filmen er der blandt andet en scene, der skal forestille at være en idrætshal i Give. Året er 2013.

I scenen beder familien til den tilfangetagne fotograf den lokale idrætsforening om hjælp til at skaffe penge.

Niels Arden Oplev (tv.) og Anders W. Bertelsen er instruktører på filmen.

- Det er familien, der for første gang går ud og starter indsamlingen for at samle de her 15 millioner kroner ind, så Daniel kan blive løsladt, siger skuespiller og instruktør, Anders W. Bertelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Optagelserne foregår ikke i Give, men i Vejlby Risskovhallen i Aarhus.

En scene skal forestille at foregå i en idrætshal i Give, men bliver optaget i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus.

Film baseret på virkelig oplevelse

’Ser du månen, Daniel' er lavet på baggrund af journalisten Puk Damsgårds bog af samme navn.

Journalisten Puk Damsgårds bog 'Ser du månen, Daniel' er baseret på Daniel Ryes oplevelser som gidsel i 13 måneder hos Islamisk Stat.

- Det er sjældent, at man har en dansk historie og en dansk film, som rummer et drama af den her størrelse. Hvor en familie bliver kastet ud i så store følelsesmæssige omvæltninger, siger instruktør, Niels Arden Oplev.

Baggrunden for både film og bog er den virkelige historie om den danske freelancefotograf, Daniel Rye. Han kommer fra Give, men bor i dag i Aarhus.

Læs også Aarhusianer var gidsel hos IS: Nu bliver hans historie til filmdrama

Gidsel i 398 dage

I 2013 bliver Daniel Rye under en fotoopgave taget til fange af Islamisk Stat i Syrien. Han bliver holdt som gidsel i 398 dage. Her bliver han udsat for tortur og andre former for mishandling.

Aarhusianske Deluca Film er en af medproducenterne.

Deluca Film i Aarhus er en af producenterne bag filmen 'Ser du månen, Daniel'. Her direktør i Deluca Film, Morten Rasmussen.

- Som udenforstående er det jo en historie, der er rædselsvækkende. Det er ufatteligt, hvordan man som menneske kan komme igennem det. Her tænker jeg ikke kun på Daniel, men også på hans pårørende, som levede i uvished i så lang tid, siger direktør i Deluca Film, Morten Rasmussen og fortsætter:

- Det må have været forfærdeligt.

Anders spiller Arthur

I 2015 bliver Daniel løsladt. Efter en løsesum på 15 millioner kroner er blevet betalt.

Skuespiller Anders W. Bertelsen er en af initiativtagerne til filmen. Han er medinstruktør og spiller den danske gidselforhandler, Arthur.

Arthur skal mægle og forhandle en løsesum imellem Islamisk Stat og fotografens familie.

- Der hviler meget på ens skuldre. Vi skal ud og portrættere den virkelige verden og en virkelig historie, siger Anders W. Bertelsen.

Her bliver en bil gjort klar til en scene i filmen ’Ser du månen, Daniel'. Skuespillerne skal sidde inde i bilen, mens den bliver kørt rundt på ladet af en lastbil. Så ser det nemlig ud som om, at skuespillerne kører bilen.

Nogle ting bliver dramatiseret

Optagelserne til filmen bliver lavet i Sverige, Jordan og Østjylland.

- Filmen er ligeså tæt på virkeligheden, som en stor biograffilm kan komme. Men den er baseret på Puks bog, som igen er baseret på det, der hændte med Daniel og familien. Der bliver selvfølgelig dramatiseret nogle ting, siger Niels Arden Oplev.

Det betyder, at der er nogle ting, der skal strammes op for at kunne fungere i en biograffilm.

Læs også Aarhusianer var gidsel hos IS: Nu bliver hans historie til filmdrama

Det er planen, at filmen skal have premiere i september 2019.

- Jeg håber, at publikum går hjem og tænker, at de rummer muligheden for at kunne meget mere, end de selv kan forestille sig, når de bliver presset, sige Niels Arden Oplev.

Puk Damsgård beæret

Journalist og forfatter, Puk Damsgård, er ikke en del af produktionen.

- Jeg er meget beæret over at have skrevet en bog, som andre synes, at de gerne vil lave en film baseret på, siger Puk Damsgård til TV2 ØSTJYLLAND.

03:46

VIDEO: Journalist og forfatter Puk Damsgård har skrevet bogen 'Ser du månen, Daniel'. Den handler om gidseltagningen af freelancefotografen Daniel Rye. Bogen bliver nu til en spillefilm. Hør hele interviewet med Puk Damsgård her.

Luk video

Daniel Rye og hans families historie fortjener det, mener hun.

Men helt præcis hvad hun skal forvente af filmatiseringen, ved Puk Damsgård ikke.

- Jeg er ikke inde i processen omkring filmen. Men jeg håber, at dem, som har læst bogen eller som har hørt Daniels foredrag, vil kunne få endnu mere ud af hans historie. Der er ingen tvivl om, at det bliver noget andet. Og det bliver ikke en til en i forhold til virkeligheden, men det bliver forhåbentlig en fantastisk biografoplevelse, siger Puk Damsgård.

Øverst kan du se hele indslaget om optagelserne til filmen ’Ser du månen, Daniel’.

04:03

VIDEO: I 2014 åbnede en udstilling med Daniel Ryes billeder. Alt salg fra udstillingen gik til at dække gælden, som Daniel Rye fik i forbindelse med sin løsladelse fra Islamisk Stat. Efter 13 måneder fangeskab betalte hans familie 15 millioner kroner i løsesum. Indslaget er fra 17. oktober 2014.

Luk video