Fik tyvebande bag tremmer
Claus Johansen jagtede tyve med sit kamera
Claus Johansen fra Ebeltoft kan med rette kalde sig en af hverdagens små helte.
Takket være hans indsats sidder en tyvebande på fem rumænere nemlig nu bag tremmer for en række indbrud.
En eftermiddag i september blev Claus Johansen helt tilfældigt manden, der kunne føre Østjyllands Politi til anholdelse af fem indbrudstyve.
Han opdagede nemlig tyvene, der var i gang med at tømme naboens hus, og Claus Johansen gik fluks i gang med at tage billeder af tyvene i aktion. Efterfølgende fulgte han efter banden i bil, og kunne dermed fortælle politiet, hvor de kunne anholde dem.
- Jeg var rimelig vred over, at det kunne foregå ved højlys dag, siger Claus Johansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere øverst på siden og i Go' Aften Østjylland klokken 18.20.