Fik stjålet iPhone i bussen

Blev først berøvet og så truet med kniv

En 16-årig dreng kørte med natbus fra Hasselager mod Aarhus natten til lørdag, hvor han blev frarøvet sin iPhone.

Den 16-årige dreng stod med sin iPhone 5 i hånden, da en gerningsmand pludselig rev telefonen ud af hånden på ham.

Efterfølgende blev drengen truet med en lille, sort kniv af en medgerningsmand.

Drengen beskrev de to gerningsmænd som arabisk af udseende. De to mænd stod af bussen i Viby.

En time tidligere...

Godt en time tidligere blev en anden person frarøvet sin telefon i Hasselager. En person lånte en telefon, men nægtede at give den tilbage, hvorefter vedkommende blev truet med en kniv.

Men om der er sammenhæng mellem de to røverier, vides ikke.