Fik skoddet cigaret i ansigtet

Mand overfaldt ung kvinde i en bar

Selvom det er en SmukFest, så sker der også grimme episoder af og til. Onsdag aften blev en kvinde overfaldet i en bar og fik skoddet en cigaret i ansigtet.

Prince fyrede den for vildt af mellem bøgetræerne, og politiet beretter om en forholdsvis stille aften alt taget i betragtning. Der var dog en hændelse, der stak ud.

- Det er tilsyneladende helt umotiveret. Det sker på baren 'Stereobænken'. En mand skodder en cigaret i ansigtet på en ung kvinde og tildeler hende flere knytnæveslag. Til sidst slår han hende med en flaske. Vi ved ikke, hvorfor han gjorde det. Men vi vil meget gerne have fat i ham, siger Andreas Bryld Hansen, som er pressechefen på SmukFest, til Ekstra Bladet.

Manden beskrives som:

25-30 år. Lyst hår med kraftigt rødt skæg. Skægget er formentlig bundet i en hestehale under hagen. Han er almindelig af bygning, oplyser pressechefen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig