Fik hjertestop under broløb
53-årig fik hjertemassage af to løbere
30. jun 2012, kl. 14:09
Mere end 30 dage gammel
En 53-årig mand kollapsede cirka 18 kilometer inde i Broløbet i Funder Ådal. Manden fik hjertestop på sin rute.
Han blev hurtigt tilset af to yngre motionister, der gav manden hjertemassage i et kvarter, hvorefter stævnets samaritter ankom med hjertestarter og gav manden tre stød, som han vågnede af.
Den 53-årige blev hurtigt efter fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, hvor han har fået en ballonudvidelse.
Manden er uden for livsfare.
Flere er i løbet af dagen blevet bragt på sygehuset på grund af dehydrering.