Fik hjertestop efter alkoholtest
60-årig mand sank sammen, da han pustede i alkometer. Politiet gav førstehjælp og reddede hans liv.
29. nov 2007, kl. 13:53
Mere end 30 dage gammel
Tre betjente handlede lynhurtigt og reddede en 60-årig mands liv, da han sank sammen med hjertestop.
Den 60-årige var blevet standset under en rutinekontrol og blev bedt om at tage en alkoholtest onsdag middag.
Pludselig fladt han sammen med et hjertestop. Betjentene gav hjertemassage og kunstigt åndedræt til manden, mens der blev tilkaldt en ambulance.
Den 60-årige blev kørt til Skejby Sygehus og meldes her til formiddag uden for livsfare.
Trods de dramatiske omstændigheder slipper den 60-årige dog ikke for at blive sigtet for spritkørsel, siger politiinspektør Morten Anker Jensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.