Fik hånden sprængt
En 44-årig mand fra Århus kom slemt til skade da en raket eksploderede i hånden.
31. dec 2006, kl. 18:03
Mere end 30 dage gammel
En 44-årig mand kom slemt til skade, da formentlig en krysantemumbombe eksploderede i hånden på ham på Vorregårs Allé i det nordlige Århus. Han fik hånden læderet og har formentlig også taget skade på syn og hørelse. Han er meget lidt tilbøjelig til at tale med ordensmagten. Den tavshed respekterer hospitalet, så det har også været svært for politiet at få oplyst nøjagtigt, hvilke skader han har fået.
Politiets bombeeksperter blev tilkaldt for at fjerne en krysantemumsbombe so mlå efterladt på gaden hvor ulykken skete. Om den har forbindelse til manden vides ikke.
/ritzau/