Fik de første kartofler

Tunø charmer Aarhus-borgmester

Årets første kartofler fra Tunø blev i dag overrakt for rådhuset til borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard.

De nye Tunø-kartofler er avlet af Aase og Valdemar Borggaard, som har gravet dem op af jorden på Kattegat-øen specielt til Aarhus-borgmesteren.

Med kartoflerne fulgte samtidig en invitation at deltage i årets festival på Tunø, som foregår 4-7. juli, som borgmesteren tog imod.

- Han sagde ja til at komme, og jeg håber, at han vil både nyde musikken og en kølig fadøl, siger talsmand for festivalen, Lars Løhndorf, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Promoverer Tunø til 2017

De fine nye kartofler blev overrakt til borgmesteren i Aarhus for fortsat at gøre opmærksom på Tunø Festivalen i øens nærmeste storby.

- vi er selvfølgelig glade for, at Odder Kommune har sørget for gratis færge til festivalgæsterne, og det har vi takket for mange gange. Men vi forsøger også at spille lidt bold op af Aarhus som primus motor for 2017. For den europæiske kulturhovedstad foregår også på Tunø, siger Lars Løhndorf til TV 2 | Østjylland.

Tunøfestivalen har i år lænet sig op ad en truende konkurs, og blev reddet på målstregen ved hjælp af en kampagne fra aktivister, sponsorater og gratis færgefart til festivalens gæster fra Odder Kommune.