Fik adgang til 3.500 bankkonti
Dankortsvindlere havde adgang til 3.500 østjyske bankonti, inden de blev anholdt i et sommerhus.
Den østeuropæiske bande, der mandag aften blev anholdt i et sommerhus i Saksild, nåede at skaffe sig adgang til i alt 3.500 bankkonti.
I stil med de andre bander, der huserer i Danmark for tiden, var mændene brudt ind i to supermarkeder, hvor de havde installeret kopieringsudstyr i dankort-terminalerne.
Det lykkedes dog politiet at finde frem til banden efter et tip fra en af TV 2 l ØSTJYLLAND's seere. Mændene var på det tidspunkt i besiddelse af 500.000 kroner i kontanter.
Blandt andet på baggrund af den seneste sag i Østjylland opfordres dankort- brugerne til at holde ekstra godt øje med deres kontoudtog. Er der beløb, man ikke kan genkende, bør man med samme henvende sig til sin bank.
LÆS OGSÅ:Anholdt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13832">Anholdt for dankortsvindel (4/4-2006)