Festugen terrorsikres med betonklodser

01:34

Myndighederne har placeret betonklodser centrale steder i Aarhus i bestræbelserne på at undgå terrorangreb. Borgere roser initiativet

Store betonklodser kommer til at præge det aarhusianske bybillede under festugen.

Læs også Store events i festugen vil presse trafikken i midtbyen

Myndighederne har placeret klodserne i bestræbelserne på at undgå terrorangreb som det i Barcelona forleden, hvor en varevogn pløjede ind i en menneskemængde og dræbte adskillige.

Der er ikke noget, som gør, at man skal frygte at tage til festuge. Vi har lavet en politimæssig indsats i forhold til festugen, så folk kan ganske roligt tage til festuge.

Jesper Bøjgaard Madsen, politiinspektør

Politiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen fra Østjyllands Politi fortæller, at politiet har været i dialog med Politiets Efterretningstjeneste, PET, om, hvordan en stor begivenhed som Aarhus Festuge skal håndteres.

- Det er klart, at vi følger nøje med i, hvad der sker rundt i Europa. Og det gør PET også. Vi har klart fokus på det, der sker rundt omkring os, siger Jesper Bøjgaard Madsen og uddyber: 

- Der er ikke noget, som gør, at man skal frygte at tage til festuge. Vi har lavet en politimæssig indsats i forhold til festugen, så folk kan ganske roligt tage til festuge.

Laurits Andersen mener, at betonklodserne i bybilledet kan være med til at skabe sikkerhed.

Henrik Gadegaard er administrationschef i Aarhus Festuge.

Det er klart, at publikums sikkerhed er vores første prioritet. Folk skal have en god festuge, og det er vigtigt, at folk føler sig trygge.

Henrik Gadegaard, administrationschef, Aarhus Festuge

Han ser betonklodserne som et naturligt svar på tidens trussel.

- Det er et nødvendigt onde. Det er vi nødt til at have, og så gør vi det naturligvis. Det er klart, at publikums sikkerhed er vores første prioritet. Folk skal have en god festuge, og det er vigtigt, at folk føler sig trygge, siger han.

Blandt aarhusianerne på gaden er der forståelse for opstillingen af betonklodser.  

- Jeg tænker, at det er et meget godt initiativ, fordi så kan man måske skabe noget sikkerhed. Problemet kan måske være, at folk bliver lidt usikre, siger Laurits Andersen. 

Edith Nielsen betegner betonklodserne som betryggende.

Edith Nielsen tror, klodserne har en positiv virkning.

- Ja, det tror jeg afgjort, fordi vi har i hovedet, hvad der lige er sket i Barcelona - så tænker vi, at det er betryggende, at der står sådan nogle grimme betonklodser, siger hun.

Både hun og Laurits Andersen er enige om, at frygten for et terroangreb ikke skal holde dem hjemme fra festugen.

Se mere i videoen øverst i artiklen.

02:19

VIDEO: Her kan du se interviewet med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), der kommenterer terrorsikringen.

Luk video

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig