Festuge slut for denne gang
Dette års festuge lakker mod enden
Årets Randers Ugen lakker mod enden, og de ti dage har budt på hundredvis af arrangementer fra teater, musik og kunst til tivoli og tyrolerfest.
Randers Ugen har budt på 500 forskellige arrangementer, og umiddelbart virker randusianerne godt tilfredse:
- Den har været fantastisk. Det har været den bedste festuge nogensinde. Rammerne har været der, det kan ikke blive meget bedre, siger Claus Klit, restauratør, Niels Ebbesen's Hus.
Leif Bressum, der er restauratør i Teltet, er dog knap så tilfreds. For selvom Teltet ved Randers RegnSkov har haft besøg af mellem 3.500 og 5000 mennesker hver aften, så kommer han ud med et lille underskud:
- Vi har besluttet, at vi vil tage en meget grundig snak og evaluering, og måske ændre lidt på konceptet til næste år, siger han til TV2|ØSTJYLLAND.
Hør flere reaktioner og se hele indslaget i TV2|ØSTJYLLANDs udsendelse kl. 19.30.