Festuge får eventyr-tema
Næste års Århus Festuge tager udgangspunkt i H. C. Andersens 200 års fødselsdag.
1. sep 2004, kl. 12:39
Mere end 30 dage gammel
Næste års Århus Festuge står i eventyrets tegn.
Det ligger fast, efter at festugens ledelse netop har valgt at lade den kommende festuge tage udgangspunkt i H. C. Andersens 200 års fødselsdag.
- Vi er stadig på idé-stadiet, og har ikke konkretiseret det nærmere endnu. Men det skal handle om fortællingen eller eventyret, siger festugens general- sekretær, Martin Lumbye, til avisen metroXpress.
Ifølge avisens oplysninger har festugen aftalt at betale 2,5 millioner kroner til den særlige danske H. C. Andersen Fonden, som til gengæld garanterer en stribe H. C. Andersen forestillinger under festugen 2005.