Festuge-direktør præsenteres
Aarhus Festuge skal have ny direktør, og vedkommende præsenteres i morgen, tirsdag
Jens Folmer Jepsen stopper som direktør for Aarhus Festuge - et job han ellers har haft i mange år.
Det har naturligvis betydet, at Aarhus Festuge skulle ud og finde en egnet kandidat, og det har man nu fundet.
Det er dog ikke offentliggjort, hvem der skal have posten, men vedkommende præsenteres tirsdag klokken 10.00 på Borgmesterkontoret i Aarhus Rådhus, oplyser Aarhus Kommune.
Se: Tina Dickow åbner Festugen
Jobbet var en opslået stilling, og det var Mercuri Urval, der stod for rekrutteringen. Efter planen skulle anden samtalerunde have været omkring den 10. juni, og nu er man så klar til at offentliggøre et navn.
Den nye direktør skal tiltræde i september eller oktober 2015, efter Aarhus Festuge 2015, som bliver den sidste festuge med Jens Folmer Jepsen i spidsen.
Se: Kæmpe kaniner i Rådhusparken
Aarhus Festuge løber fra den 28. august til den 6. september.