Festivalgæst sparkede betjent
Rasende festivalgæst sparkede politibetjent i brystet
En meget beruset gæst på Skanderborg Festivalen er blevet sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, efter at han i nat sparkede en betjent i brystet.
Manden blev tidligere på natten tilbageholdt af politiet, efter at han havde udvist truende adfærd på festivalpladsen. Han blev derefter tilbageholdt i et rum på festivalens interimistiske politistation. Angrebet på betjenten fandt sted på politistationen.
- Vi tog ham herind, fordi han ikke kunne opføre sig ordentligt ude på pladsen. Men han sparkede først en dør i stykker, inden han sparkede en betjent i brystet, siger vicepolitikommissær ved Sydøstjyllands Politi i Skanderborg Martin Rasmussen til JP Aarhus.
Betjenten, som blev udsat for vold, kom ikke alvorligt til skade.
Læs og se desuden mere fra Smukfest på tv2oj.dk's festival-tema