Festivalens sidste vers
Eric Clapton er lige gået på scenen, og der er tilbud på gummistøvler. Årets Skanderborg Festival lakker mod enden.
10. aug 2008, kl. 20:33
Mere end 30 dage gammel
Aftensolen skinner over bøgeskoven, og aftenens internationale stjerne, Eric Clapton, er netop gået på scenen efter at have hygget sig i backstage-området et par timer.
Clapton, der også går under kælenavnet "Slowhand", fik sit gennembrud helt tilbage i 1963, og alligevel er det eftersigende første gang, at han spiller på en festival.
Området foran Bøgescenen er igen fyldt med begejstrede musikelskere, som sikkert vil få en dejlig aften, den sidste på dette års festival, i selskab med som sagt Eric Clapton og senere med TV-2.