Festival udvider
Musikfestival går til filmen
Den aarhusianske SPOT Festival, der sætter fokus på nye musikalske talenter, udvider i år festivalprogrammet, så festivalen denne gang også vil byde på film og en heldags interactive konference. Det skriver SPOT Festival i en pressemeddelelse.
Den nye filmfestival skyder SPOT i gang den 1. maj, hvor interesserede kan se film med nye nordiske filminstruktører i Øst For Paradis. Blandt andet er en dokumentarfilm om rapfænomenet Kidd på plakaten, og så er der premiere på Søren Kragh Jakosens nye film med Sofie Gråbøl "I lossens time".
Det er Filmby Aarhus og Øst For Paradis, der arrangerer den nye filmdel af SPOT Festival. Det er dog stadig musikken, der fylder en stor del af programmet på SPOT Festival. Den 3. og 4. maj bliver der afholdt over 100 koncerter.