Festival åbner portene
Skanderborg Festival åbner i dag teltområdet for de første af årets gæster.
3. aug 2004, kl. 12:38
Mere end 30 dage gammel
'Danmarks Smukkeste Festival' begynder i dag - i alt fald for de mange tusinde der synes, at livet på teltpladsen er lige så vigtig som den musik, der fra på torsdag vælter ud fra de seks scener.
Klokken 20 i aften slår Skanderborg Festival nemlig portene op til teltpladsen, og dermed er der fri adgang til arealerne umiddelbart uden for det område, hvor scenerne ligger.
Der er dog tradition for, at de ivrigste festivalgæster vælter hegnet, inden det officielle åbningstidspunkt. Det gør de, fordi de vil sikre sig en så god teltplads som muligt.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om Skanderborg Festivalen i aftenens udsendelser.