Festen er tilbage i Mejlgade
Folk vil stadig gerne til fest i Mejlgade, og opbakningen er næsten lige så stor, som den plejer at være til Mejlgade for Mangfoldighed
Lørdag aften havde arrangørene for festlighederne i Mejlgade i Aarhus endnu ikke overblikket over, hvor mange der havde deltaget i festlighederne.
- Jeg vil gætte på, at vi ender med at have været 20.-25.000. Hvis vi siger, der var 25.000 for to år siden, så har vi måske ikke været helt så mange, for der har ikke været nær så pakket, siger Frederik Svinth, der er en af arrangørerne, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge ham er alt i løbet af dagen forløbet efter planen.
- Alt har spillet fuldstændig. Vi skal selvfølgelig have evalueret efterfølgende. Men der er ingenting, der skal laves om, der er kun ting, der skal forbedres, siger Frederik Svinth.
Lørdag aften fortsætter festivalen.
I videoen øverst på siden kan du høre et interview med ham fra tidligere på dagen og så billeder fra mangfoldighedens fest.