Fest skal stoppe brande og ballade
Beboere i Gellerup kalder til kombineret koncert og opsang i bebyggelsens mødested Globus1 i aften.
'Er du træt af at leve i en svinesti, træt af kælderbrand, træt af larm og hærværk? Så kom og vis din støtte'.
Sådan inviterer en gruppe beboere fra Gellerupparken alle interesserede til en kombineret koncert og opsang i bebyggelsens mødested Globus1 i aften.
Bag arrangementet står en en gruppe beboere, som vil vise, at det ikke er for sent at ændre Gellerup til det bedre.
Ideen fik den 28-årige Chadi Abdul-Karim forkun et par uger siden.
- Jeg lå en nat og kunne slet ikke sove, fordi tankerne bare kørte rundt. 50-60 brande, uro, hærværk, utryghed, larm. Mit kvarter gik bare nedad. Og samtidig vidste jeg, at så mange folk virkelig ønsker forandring, uden at der skete noget som helst. Derfor tænkte jeg, om ikke jeg kunne gøre noget konkret for at give kvarteret modet tilbage, forklarer han.