Fest i Aarhus, men i Odder venter man stadig på letbanen

01:35

Det er endnu uvist, hvornår letbanen begynder at køre på strækningen mellem Odder og Aarhus

Mens folk i Aarhus torsdag kunne komme ud at køre med Aarhus Letbane for første gang, så kigger borgerne i Odder fortsat langt efter letbanetogene.

Og modsat Aarhus var der heller ikke meget at fejre på stationen i Odder denne torsdag i december.

Læs også Odderbanen: Uenighed mellem parter skaber flere forsinkelser

I stedet for letbanetog, der allerede nu skulle have kørt mellem Odder og Aarhus, er der indsat ekstra busser på strækningen. Men de rejsende vil meget hellere have siddet i et letbanetog frem for buslinje 81.

- For så kunne jeg stå senere op, og jeg kunne nå at have mere tid derhjemme om morgenen, siger Magnus Thorsen Jaquet, der er elev på Odder Gymnasium.

01:18

VIDEO: Se letbanen sno sig gennem gaderne i Aarhus fra oven.

Luk video

Og han er ikke den eneste med den holdning, som TV2 ØSTJYLLAND mødte ved 81'erens stoppested i Odder.

- Ja, det ville jeg bestemt, for nu tager jeg bussen derind, og det tager cirka en time, siger Birthe Packer, pensionist fra Odder.

Læs også De første letbane-passagerer: Det er jo historisk

Tidligere var det meldt ud, at strækningen mellem Aarhus og Odder tidligst kunne åbne midt i december. Senere blev det vurderet, at banen først ville komme i brug først i det nye år, og for nyligt kom meldingen, at den plan så også ser ud til at blive rykket yderligere. Det skyldes, at Trafikstyrelsen har besluttet, at strækningen - hvor der tidligere har kørt tog - skal testkøres efter deres regler og ikke under Arbejdstilsynets regler, som letbanen ønskede. 

01:16

VIDEO: Her bliver Aarhus Letbane åbnet

Luk video

Trafikstyrelsens regler for testkørsel betyder, at der skal laves en sikkerhedsrisikovurdering på samtlige overskæringer på strækningen, og det er netop den proces, der kan forsinke Letbanen i at køre fra Odder i starten af det nye år

Mens smilene var store i Aarhus i dag, hvor også Odder-borgmester Uffe Jensen (V) deltog i festlighederne, skal der lidt mere til, hvis julelysene for alvor skal tændes i hans øjne.

Et historisk øjeblik: Det første letbanetog rullede af sted med passagerer kl. 11 torsdag formiddag.

- Der er ingen tvivl om, at jeg som borgmester i Odder selvfølgelig har fokus på Odder, og vi glæder os rigtig meget til, at letbanen kommer til at køre fra Odder, og jeg håber, at det bliver i starten af 2018, det bliver muligt at køre direkte fra Odder og til Aarhus Universitetshospital i Skejby, siger Uffe Jensen.

'Måske kommer den til jul næste år'

Den præcise dato for, hvornår det kommer til at ske, kendes altså fortsat ikke, og hvis man spørger på stationen i Odder, er det ikke udpræget optimisme man møder.

- Jeg tror, at den (letbanen, red.) kommer engang til næste jul, hvis vi er heldige. Jeg skal ind til Aarhus i dag og se, om jeg kan få en gratis tur, lød det knap så optimistisk fra Birthe Packer.

Læs også Se Letbane-åbningen: Kom med på den første tur med passagerer

Og måske er bekymringerne ikke helt uden grund.

- Det bliver nok også noget af en kamp. Noget med ekstra godkendelser, selvom det er svært at forstå, når toget har kørt på strækningen i så mange år, siger Bent Hansen (S), formand for Region Midtjylland, med henvisning til, at Trafikstyrelsen har besluttet at Odderbanen skal testkøres efter styrelsens egne regler.

Letbane-direktør Claus Rehfeld Moshøj oplyser torsdag, at han endnu ikke kan sige noget om, hvornår man forventer, at letbanen kan begynde at køre med passagerer på Odderbanen.

03:56

VIDEO: Lettet letbane-direktør efter åbning: Det er fantastisk

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig