Fertilitetsklinik lukker trods succes

Med lukningen af fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital mister man en klinik i regionens største kommune

02:42

1 af 2

Fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital holder fredag et symposium for at markere lukningen af klinikken.

Afskedssymposiet handler om de forsknings- og behandlingsmæssige milepæle, som Fertilitetsklinikken har nået.

Og for professor Jakob Ingerslev er der specielt tre milepæle, der stikker ud.

- Vi var blandt andet de første, der startede op med ægsorteringsbehandling. Og vi er de første, der har hjulpet en familie med et sygt barn, der fik hjælp til at få et nyt barn, som kunne hjælpe sin syge bror med at blive rask med en knoglemarvstransplantation. Så jeg synes, vi har gjort det rigtig godt, siger Jakob Ingerslev.

Derfor forstår han heller ikke helt, politikernes beslutning om at lukke klinikken.

- Det er en politisk beslutning, men med den mister man en fertilitetsklinik i Aarhus Kommune, regionens største med 300.000 indbyggere. Og da vi ved, at 15-20 procent er ufrivilligt barnløse på et eller andet tidspunkt i deres liv, så synes jeg, det er idiotisk at lukke klinikken, siger professoren.

Se interview med professor Jakob Ingerslev i videoen ovenfor.