Ferrari fragtes rundt på trailer: - Det er for at opretholde det lave kilometertal

Til autotræf i Kaløvig er der masser af sportsvogne. En af dem er en 26 år gammel Ferrari, der kun har kørt 2.400 kilometer.

En 26 år gammel ferrari har kun kørt 2.400 kilometer. Det er nemlig en investeringsbil

De fleste bilentusiaster kender nok bilmærket med den stejlende hest, Ferrari. Netop sådan en bil har Claus Ebberfeld fra Selected Car Investments taget med til autotræf i Kaløvig.

Bilen er 26 år gammel, men den har kun kørt 2.400 kilometer. Bilen er blevet fragtet til pladsen i en trailer, for de 150 kilometer frem og tilbage kan nemlig få betydning for bilens værdi, hvis Claus Ebberfeld selv kørte den.

- Det, der gør denne investeringsbil unik, er det vanvittigt lave kilometertal for en bil, som er 26 år gammel, siger Claus Ebberfeld. 

Læs også Heftige racerbiler brændte asfalt i den gode sags tjeneste

Ferrari er det stærkeste mærke

Og på træffet ved Kaløvig oplever Claus Ebberfeld, at der har der været meget interesse for sportsvognen, og det er specielt fordi, det er en Ferrari, at der er så meget opmærksomhed omkring bilen.

- Der har været mange små børn og drengesjæle henne for at spørge til denne Ferrari. Det er det stærkeste mærke, siger Claus Ebberfeld. 

01:57

VIDEO: Ferrarien var ikke den eneste bil, som Claus Ebberfeld havde med til autotræf. Her kan du komme med en tur i en Porsche 911.

Luk video

Kører ikke i den

En potentiel køber skal af med cirka 1.050.000 kroner for Ferrarien, men det er så uden dansk afgift. Ifølge Claus Ebberfeld er det nemlig ikke sikkert at en køber vil ud og køre på vejene i den 26 år gamle Ferrari.

- Det vil ikke være så relevant at lægge dansk afgift på, for det er netop med henblik på at køre på gaden, og det vil udhule bilens værdi simpelthen, siger Claus Ebberfeld.

- Købere af de her biler har andre biler, som de kan udleve fantasien i. 

10:44

VIDEO: Veteranbiler som fornøjelse og investering. Vi er til veteranbil-møde ved Kalø Vig

Luk video

Læs også Få en tur i din drømmebil og støt kræftramte