Ferrari brød i brand på motorvej
Ferrari brød i brand på motorvejen syd for Skanderborg. Bilen blev så beskadiget, at den ikke kommer til at køre igen.
15. jul 2009, kl. 08:30
Mere end 30 dage gammel
Branden i den italienske luksusbil brød ud, da bilen befandt sig på motorvejen ved Ejer Bavnehøj tirsdag eftermiddag.
Indsatsleder Søren Stidsen fra Brand og Redning i Horsens fortæller til P4 Østjylland, at da brandfolkene kom frem, havde flammerne allerede godt fat i den dyre bil.
Ifølge Søren Stidsen var bilen så beskadiget, at den ikke kan komme ud at køre igen.
Ingen personer kom til skade ved uheldet.
Det er endnu uvist, hvad der er årsag til branden.