Fem tyve taget i Randers
Fodspor i sneen førte politiet frem til fem unge mænd, der havde stjålet tv og computerskærm.
29. dec 2005, kl. 09:05
Mere end 30 dage gammel
Fodspor i den nyfaldne sne gjorde arbejdet let for et hold randrusianske politibetjente, som kl. 0.38 i nat rykkede ud efter en anmeldelse om indbrud hos virksomheden BMP Bolig og Erhverv i Vestergade 4 i Randers.
Et vidne havde set fire til fem personer gå bort fra stedet med et fladskærms-tv og en computerskærm.
Da betjentene nåede frem, kunne de i sneen se en del nydelige fodspor, som førte frem til en adresse i nærheden.
Her befandt sig fem unge mænd på 18 - 19 år, som alle blev anholdt. I et udhus fandt politiet den ene af de stjålne genstande.