Fem "sorte pletter" fjernes

Fem steder mellem Silkeborg og Århus er særligt trafikfarlige. I dag begynder arbejdet med at fjerne dem.

I dag mandag begynder arbejdet med at fjerne fem uheldspletter i den østjyske trafik.

Det drejer sig om fem såkaldte "sorte pletter", hvor der forekommer flere trafikuheld end gennemsnittet.

I forbindelse med vejarbejdet, som foregår på hovedlandevejen Rute 15, sænkes hastighedsbegrænsningen, og bilister på strækningen må forberede sig på forsinkelser og mulige kødannelser.

De fem vejarbejder forventes færdige i år.

<a href="http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=document&objno=170481" target="_blank">Klik her og læs om de fem vejarbejder på Vejdirektoratets hjemmeside </a>