Syddjurs: Fem skarpe til to naturkyndige kandidater

To nye kandidater fra Alternativet og Det Konservative Folkeparti blev klogere på hinanden, men ikke enige om alt, da gik en tur i skoven sammen

00:34

VIDEO: Se, hvad kandidaterne Gustav Bielefeldt (K) og Mette Foged (Å) mener om fem naturemner til valget i Syddjurs Kommune. Video: Thomas Gam Nielsen

Den ene er skovfoged og driver en virksomhed med 70 ansatte. Den anden er uddannet biolog er til daglig naturvejleder.

Det kunne lyde som to kammerater fra skoletiden, men titlerne tilhører to nye kandidater til kommunalvalget i Syddjurs. 

Læs også Byrådsopgør i Syddjurs: 6000 nye boliger eller naturfredning

Den ene, Mette Foged (Å), stiller op for Alternativet, og den anden, Gustav Bielefeldt (K), stiller op for Det Konservative Folkeparti. 

Fra gummistøvle-battle til dialog 

Gåturen opstod, efter den konservative kandidat langede ud efter politiske modstandere, der taler naturens sag, men "som knapt ejer et par gummistøvler". Det skrev han i et indlæg i Adresseavisen Syddjurs

Læs også Byråd splittet om fredningssag: - Det kan blive nyt Mallorca

Mette Foged tog imod invitationen, og sammen brugte de en times tid i skoven nær Pindstrup, der blandt andet leverer flis til varmeværker og tømmer til håndværksindustrien. 

- Det har været meget givtigt for mig at vise Mette Foged rundt i i min natur. Vi har mødt hinanden på mange punkter, så samtalen i dag fremmer forståelen, mener Gustav Bielefeldt, og modkandidateten Mette Foged giver ham ret. 

03:14

De to byrådskandidater i Syddjurs Kommune tog i dag en gåtur sammen i skoven nær Pindstrup. Foto:Følg med de to kandidater Gustav Bielefeldt /C) og Mette Foged (Å), da de tager sig en gåtur i skoven for at snakke natur og politik.

Luk video

- Jeg tror på, at vi enige i mange flere punkter, at det umiddelbart ligner udadtil.

Økologi, Kolindsund og fredning

For at teste enigheden stillede TV2 ØSTJYLLAND dem en række naturspørgsmål, som alle har været oppe og vende under valgkampen. Du kan se videoen i toppen af artiklen eller læse svarene her. 

Er Kolindsund oversvømmet om 20 år?
Mette Foged (Å): Ja.
Gustav Bielefeldt (K): Ja.

Er al landbrugsjord økologisk i Syddjurs Kommune om 20 år?
Mette Foged (Å): Det håber jeg.
Gustav Bielefeldt (K): Nej.

Var det okay, at flertallet af byrådet anket fredningen af Rodskov-området?
Mette Foged (Å): Nej.
Gustav Bielefeldt (K): Det er byrådets beslutning, så ja.

Skal der være med vild, sammenhængende skov i Syddjurs Kommune?
Mette Foged (Å): Ja.
Gustav Bielefeldt (K): Ikke nødvendigvis. Vi har masser af natur.

Hvor mange par gummistøvler er det så, at I ejer?
Mette Foged (Å): To og en helt masse vandrestøvler. 
Gustav Bielefeldt (K): Fire.