Fem biler i sammenstød

Ulykke på hovedvej. En person kvæstet

Foto: Google Maps

Et større harmonikasammenstød er torsdag morgen årsag til, at hovedvejen mellem Aarhus og Silkeborg er spærret i nærheden af Linå.

Ifølge vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi er fem biler kørt sammen i den tætte morgentrafik. Kort før kl. 8 er politiet netop ankommet til ulykkesstedet.

- Der er formentlig en tilskadekommen person. Men vi er først nu ved at danne os et overblik over situationen derude, siger vagtchefen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Ifølge meldingerne fra stedet er det ene spor spærret efter ulykken. Det er stadig muligt at passere ulykkesstedet, men der er formentlig en del kø på Rute 15 i området omkring Linå.