Fem anholdt for overfald
Fem unge mænd overfaldt natten til onsdag en 20-årig mand i Århus midtby, fordi han tyssede på dem i bussen.
14. okt 2009, kl. 07:29
Mere end 30 dage gammel
Overfaldet fandt ifølge politiet sted på Klostertorv i Århus midtby omkring klokken kvart i et natten til onsdag. Her sparkede gruppen på fem 18-årige mand den 20-årige flere gange.
Inden overfaldet var overfaldsmænd og offer med den samme bus, hvor den 20-årige bad de meget berusede unge om at dæmpe sig. Det var tilsyneladende mere end de ville finde sig i, og da den 20-årige stod af bussen fulgte de efter ham og overfaldt ham.
Politiet blev tilkaldt, og omkring klokken ét blev de fem mænd anholdt. De er alle 18 år og kommer fra Lystrup.